Tusind tak for hjælpen til Dana Cup 2018
Bagterp Gymnastik vil gerne sige tusind tak til alle dem, som gav en hjælpende hånd på Bagterpskolen i forbindelse med Dana Cup i uge 30.


Dana Cup 


Bagterp Gymnastik har brug for jeres hjælp i forbindelse med Dana Cup i uge 30 – og vi håber derfor, at I igen i år er klar til at give os en hjælpende hånd på Bagterpskolen. Dana Cup-ugen er en meget vigtig indtægtskilde for foreningen.

Det plejer at være rigtig hyggeligt - både at være sammen med de andre på vagten og tale med de overnattende hold, som gerne fortæller om dagens oplevelser.

Meld ind på en vagt eller to til maloras123@gmail.com eller gå direkte til vagtskemaet på Vagtplan

Hvad laver man på opstillingsvagten?
Opstillingsvagten er fredag den 20/7 kl. 17.

Klasselokalerne tømmes for løst inventar, og bordene og stole rykkes sammen, så der bliver plads til de overnattende gæster. Foldesenge, madrasser, dyner, tæpper og linned fordeles til de hold, som har bestilt det på forhånd.

Hvad laver man på en skolevagt?
Skolevagterne er i perioden søndag den 22/7 til lørdag den 28/7 fordelt på tidsrummene kl. 06.30-12.15 (3 personer), kl. 12.00-18.15 (3 personer), kl. 18.00-23.30 (3 personer) og kl. 23.15-06.45 (3 pers.).

Skolevagterne sørger for at holde god ro og orden på skolen og hjælpe de overnattende hold i forhold til deres spørgsmål og praktiske ting med henblik på at sikre, at holdene får et godt ophold. 

I løbet af dagen skal der låses af, hvis holdene ønsker det, når de forlader deres klasselokale, eller der skal låses op, når holdene kommer hjem til skolen. Der skal tjekkes, om holdene har husket at lukke vinduerne, når lokalerne forlades. Skolevagterne står for lettere oprydning af affaldsposer på toiletter og gange samt opfyldning af toiletpapir og papirhåndklæder, og skolevagterne kan hjælpe med valutaveksling. Vagtholdene aftaler indbyrdes fordelingen af opgaverne.

Hvad laver man på en cafeteriavagt?
Cafeteriavagterne er i perioden søndag den 22/7 til lørdag den 28/7 fordelt på tidsrummene kl. 06.30-10.30 (4 personer), kl. 10.15-14.30 (2 personer), kl. 14.15-18.30 (2 personer) og kl. 18.15-23.00 (4 personer).

Cafeteriavagterne står for opstilling af morgenmad til holdene, og i løbet af dagen er der produktion og salg af mad i form af burgere, franske hotdogs, toasts, pommes frites og frugt samt slik, chokolade og drikkevarer. Vagtholdene aftaler indbyrdes fordelingen af opgaverne.

Hvad laver man på oprydnings-/nedtagningsvagten?
Oprydnings-/nedtagningsvagten er søndag den 29/7 kl. 11.

Når de overnattende hold har forladt skolen, skal klasselokalerne gøres klar til skolebrug igen. Foldesenge, madrasser, dyner, tæpper og linned samles sammen. Borde, stole og andet inventar sættes på plads. 

Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lone Christensen på maloras123@gmail.com eller 60 93 93 27.
Bagterp Idrætsforening | Fuglsigvej 52 | 9800 Hjørring